Collezione Top

Disse Firriato etiketter er skabt på markerne i Trapani. De er symboler på et vedvarende engagement i udvælgelsen af de mest egnede druer. Druer som leverer det ypperste når de dyrkes i Trapanis ekstraordinære mikroklimatiske forhold, jord og klima.

Harmonium

Nero d’vola når det er rigtig, rigtig godt!
Med en bedømmelse på de maksimale 3 glas i Gambero Rosso ved man, at man har en stor vinoplevelse i vente. Vinen viser Firriatos kompromisløse stil kombineret med Nero d'Avolas styrke. En unik kombination af kraftig og struktureret krop med en forbløffende frisk og læskende fornemmelse. En helt igennem fantastisk vin som viser Nero d'Avolas enorme potentiale i en kyndig vinmagers hænder.

Gambero Rosso - 3 glas
Wine Spectator - 90/100
I vini De Vironelli - 3 stjerner

Ribeca

Vin lavet på Perricone druen - har du smagt den?
Årtiers arbejde på at fremstille sin egen klon af den næsten uddøde Sicilianske drue til Perricone vinen, viser Firriatos utrættelige vilje til at gå hele vejen, uanset nederlag og modstand undervejs. En unik kombination af friske tanniner, som får tænderne til at løbe i vand, frugtrig, læskende og med en behagelig syre. En helt igennem fantastisk vin som viser Perricone druens enorme potentiale i et kompromisløst vinhus hænder.

Robert Parker - 90/100
Wine Spectator - 90/100 

Camelot

En ægte Super Sicilianer vil vi tillade os at kalde den!
Firriato har stræbt i mere end 20 år for at finde de mest ideelle vækstbetingelser på Sicilien for Cabernet Sauvignon og Merlot. Den røde lerjord omkring gården Baglia Sorre har vist sig at være perfekt. Resultatet er en vin med en forførende blødhed, raffinerede tanniner med frisk juicy frugt og bærsmag. En kompleks vin. Franske druer i Siciliansk jord, lagret på Franske egetræs barriques. En ægte Super Sicilianer.

Robert Parker - 91/100
Gambero Rosso - 2 Bicchieri neri 

Collezione Premium

Etiketter som vidner om historisk storhed, udsøgte vine af høj kvalitet med tydeligt Siciliansk præg. Denne serie har, mere end nogen anden, skaffet Firriato international anerkendelse. Disse Firriato vine nyder stor anerkendelse og nydes overalt i verden.

Santaugustino Rossi

I Baglio Soria ejendom, blev der født en ekstraordinær perle af en vin. Santagostino Rossi er Siciliansk Per excellence, og har vundet vin-elskere over hele verden med sin behagelige kompleksitet og perfekt balance mellem friskhed og alkohol.

Gambero Rosso - 3 Bicchieri + 3 Bicchieri Verdi
Robert Parker - 87/100
Wine Enthusiast - 90/100 

Santaugustino Bianco

En sofistikeret og elegant vin. En blanding af den Sicilianske drue Catarratto og Chardonnay-klon udviklet til Sicilien. En vin med en meget høj mineralitet, florale noter og frisk frugtrig fornemmelse, Lagringen på Franske Barriques giver kroppenen passende kompleksitet og fylde.

Collezione Classic

Kraftige vine, intense og dynamiske. Med dristige smage og stærke personligheder. I deres dna er en produktionsfilosofi, som har til formål at kombinere kærlighed til de sorter, som er mest eklektiske og rummer den dybeste Sicilianske identitet.

Altavilla - Cabernet Sauvignon

En læskende Cabernet Sauvignon af allerbedste slags. Kølig uden af virke metallisk. Let uden at virke tyndbenet. Fyldig uden at virke tung. Frugtig uden at virke sød. Og så en masse flotte solbær-tanniner til at holde den rank. Fransk drue i intenst kærlighedsforhold med Siciliansk jord.

Altavilla - Syrah

En stor Siciliansk Syrah, Stålsat, rank, tør og med et voksent tanninbid som vil glæde enhver Syrah afficionado. Frisk og læskende med antydninger af moden frugt og vanilje. En eventyrlig duft af krydderier og en varme, som leder tankerne mod Sicilien og Nord-Afrikansk køkken.

Altavilla - Grillo

Den traditionelle Sicilianske drue Grillo er let parfumeret og let drikkelig. Duft af blomster, ananas, citron inderskal og Marokkanske krydderier. Meget aromatisk og frugtrig uden nogensinde at blive sød. Majdrik for voksne - den perfekte tørstslukker på terrassen eller hvor som helst...

Chiaramonte - Nero D'vola

I denne vin oplever man den Sicilianske drue Nero d'Avola folde sig helt ud. Firriatos kompromisløse filosofi giver en overlegen vin med masser af frugtfylde og hele den røde bærpalette; Ribs, jordbær, hindbær. Et saftspændt glas med Solbærrets tanninpræg i allerhøjeste kvalitet.

Chiaramonte - Inzolia

Nok den stærkeste fortolkning af en ren Inzolia som vi har mødt. Samspillet mellem denne traditionelle drue, det sicilianske terroir og det unikke mikroklima har givet vinen en semiaromatisk karakter. Styrke og lethed, råhed og elegance, konkret og eventyrlig. Siciliens kontraster i dråbeform.

Chiaramonte - Chardonnay

En fremragende vin med Chardonnays medfødte elegance. Chardonnay er i dag en af de mest populære hvide druer på Sicilien, og ikke uden grund. Vinen er intens og fyldig, med kant af eksotisk frugt og en let fedme balanceret af citrusnoter. Umiskendelige forfriskende middelhavsstil.

Collezione Sweet

Firriato har også en serie af store søde vine. Vi har taget de bedste af disse hjem. Der er tale om meget fyldige vine med en karakteristisk sødme, der gør dem velegnede til desserter, til kaffe eller modne oste, særligt de skimlede. Overvældende i duft og smag, innovative fremstillingsmetoder og heraf følgende resultater, glæder, vækker beundring og forundring.

L'ecrú

L'ecru er en såkaldt Passito-vin fremstillet af Zibibbo druer. Man tilfører tørret druemateriale (Zibibbo Rosiner) til vinen, hvilket er helt unikt og kun ses få steder i verden. Metoden sikrer en uforlignelig fylde og overvældende aroma i en vin som samtidigt virker nærmet underspillet elegant.

L'orcra

Den stærkt aromatiske drue Zibibbo giver en naturligt fremstillet sød vin. Denne vin er ikke tilsat alkohol eller smagsstoffer men har opnået sin karakter gennem årtiers udvikling og dyrkøbt erfaring. Frisk sødme, blomsterduft, frisk frugt, appelsinskal, roser og honning præger denne perle.

Collezione Bio

Hæderkronet produktion bygget op om en simpel filosofi; dyrkning af certificerede økologiske landbrugsprodukter og druer. Selvom Firriato altid har brugt mange hænder, få maskiner og et minimum af kunstgødning og sprøjtegifte, har man i denne serie taget skridtet fuldt ud. I denne serie anvendes alene druer fra certificeret økologiske marker. Respekt for jord og natur., fra traditionel produktion til økologisk certificering, Firriato magter det hele.

Caeles - Grillo

Caeles Grillo er en overbevisende vin som kan fjerne enhver forbrugers tvivl om økologiske vines kvalitet. Duften er kompleks og leder tankerne i retning af friske og eksotiske dufte; pink grapefrugt og passionsfrugt. Elegance er nøgleordet.

Caeles - Catarretto

Caeles Cataratto er en vin, der kombinerer natur, respekt for miljøet og kvalitet. En frisk og jomfruelig vin med urteagtige undertoner, god struktur og frugtagtige toner. Et fremsynet bud i en verden som, i stadigt stigende grad, efterspørger den omsorg som økologisk produktion kræver.

Caeles - Syrah

Økologi, Syrah og Sicilien... Tre ord som vi sjældent forestiller os hånd i hånd i hånd. En varm vin, fuld af charme, karakteriseret ved en intens rubinrød farve, stålsatte Tanniner og delikat syre. Et bevis for at Firriato forstår at bringe perfektion også til de internationale sorter.

Caeles - Nero D'Avola

Nero d'Avola, det absolutte symbol på et ikon, nu i økologisk dyrket udgave. Lækker klassisk Rød Siciliansk vin som afspejler omhu, engagement, respekt og kærlighed. Lagringen på genbrugte franske barriques tilfører vinen krydring og raffinement uden sidestykke.

Collezione Volcanic

Vine fra den nordøstlige side af Etna. Denne stadig aktive vulkan har altid vakt både frygt og fascination. Disse vine besidder en aktiv vulkans magi og afspejler den ekstraordinære karakter, skønhed og charme som kendetegner dette helt unikke terroir. Magisk rå renhed, masser af saft og kraft.

Gaudensius Blanc De Noirs

Dette er en perfekt vin til livets hyggelige møder med kolleger, partnere, venner og familie. En mousserende vin fra Italien; tør, fine vedholdende bobler, fyldig, dyb og kompleks. Vinen er nemlig produceret på en Rødvins-drue, som ved nænsom behandling og kølig gæring er forblevet hvid.

Le Sabbie Dell’Etna Rosso

En af Firriatos oprindelige vine. En stor oplevelse som til fulde viser Siciliens kompleksitet. Vinen rummer en overvældende kompleks bouquet med noter af kanel, sort peber, solbær og kirsebær. Elitær i sin stil og måske et af Siciliens absolut bedste glas til prisen. Sort dyb og fyldig vin.

Le Sabbie Dell’Etna Bianco

En af Firriatos oprindelige vine. En stor oplevelse som tegner Sicilien. Druerne har vokset i 720 meters højde, hvilket giver druerne en langsommere modning og de præges endnu mere af områdets dufte. Friskhed og forbløffende mineralitet beskriver denne vin, som hænger længe på tungen.



Stein & Wessel ApS

Lyngby Hovedgade 54A, 1. sal • 2800 Kgs. Lyngby • Tlf. 70 20 00 01 • info@stein-wessel.dk

Copyright © Stein & Wessel ApS 2017